Specialpædagogisk konsulent og familieterapeut

Jeg tilbyder familierådgivning, mentorforløb, supervision og behandling af børn og unge med stresssymptomer.

“Jeg tror på, at man skal gå ind i helheden for at opnå forståelsen”

Familievejleder & mentor

Dedikeret støtte til familier

Gennem 15 år har jeg arbejdet med familier, børn og unge, der står midt i en krise eller med udfordringer, der er svære at løse selv. Gennem min brede praksiserfaring og uddannelse hjælper jeg jer med selv at håndtere hverdagen gennem specialdesignede redskaber, der passer lige netop ind i jeres familie eller til jeres barn.

Når jeg arbejder med børn og unge samt deres familier, er det vigtigt for mig at være nærværende og lyttende. Jeg vil undersøge den narrative fortælling, der omkranser barnet/familien eller problematikken.

Gennem pædagogiske færdigheder og stor viden på området – hjælper jeg barnet og familien til at skabe et nyt narrativ. Jeg tror på, at man skal gå ind i helheden for at opnå forståelsen. Derfor laver jeg ofte forløb, hvor jeg besøger jeres hjem og skolen for at forstå den kontekst, der skal til for at hjælpe bedst muligt.

Faglig udvikling & øget kvalitet

Dedikeret til dit barns trivsel

Jeg kan som familievejleder og mentor hjælpe jer eller jeres barn med:

  • Diagnoseforståelse, rådgivning og give redskaber til hvordan familielivet kan trives med de udfordringer I møder.
  • Selvværd, selvtillid samt behandling af angstproblematikker og depression.
  • Skolevægring.

Derudover tilbyder jeg supervision, der understøtter den faglige udvikling, og øger kvaliteten i det arbejde, I laver på jeres arbejdsplads.

Uddannelser & kurser

Socialpædagog

Uddannet socialpædagog fra VIA i Holstebro, retning under uddannelsen har været indenfor social og specialområdet, hvor jeg skrev min bachelor omkring udsattes mulighed for inklusion i fællesskaber.

Inklusionsvejleder

Fokus på inklusion i fællesskaber i skole og fritid gennem bl.a. gruppedynamiske forandrings-/forbedringsprocesser. En systemisk narrativ uddannelse der medvirker til at mindske konflikter, utryghed og mistrivsel. Dette styrkes yderligere, af den lange og brede erfaring jeg har indenfor arbejdet med børn og unge i mistrivsel. Uddannelse taget ved seminarer.dk

AKT-vejleder
Gennem denne uddannelse har jeg en solid værktøjskasse af kommunikationsredskaber, samt viden og indsigt i arbejdet med børn og unge i skolen. Ydermere samarbejdet med netværket omkring eleven. (familie, fagprofessionelle, elever og kommune). Uddannelse taget ved seminarer.dk
Supervision (Maturana)
Uddannelsen er med fokus på Maturanas 3 domæner, og er rettet til at give sagssupervision til individ og mindre teams. Gennem supervision højner I kvaliteten hos jeres personale, samt styrker arbejdsglæden og robustheden i personalet. Uddannelse taget ved seminarer.dk
KRAP

En teoretisk og metodisk uddannelse i de kognitive behandlingsformer samt i det ressourcefokuserede menneske- og behandlingssyn. Derudover er den inspireret af en lang række andre metoder og teorier bl.a. i den systemiske teori i adfærdspsykologien hos ICDP og Marte Meo. Grunduddannelse taget ved KRAP.

Kurser

For at fylde ovenpå uddannelse har jeg i tidens løb taget en lang række mindre kurser, såsom kursus i ADHD, angst og depression, skolevægring, selvskadende adfærd, autisme, personlig indstilling og indsigt, samarbejde og relationer, tilknytningsadfærd og mental sundhed.

Erfaring

Jeg brænder for at hjælpe mennesker, der har det svært. Jeg har lagt min energi og tid i børn og unge samt deres familier. Jeg har igennem de sidste 15 år arbejdet med børn og unge hvor udfordringer grundet f.eks. mobning, ADHD, angst eller lignende har været en klods om benet på barnet og skabt utryghed og mistrivsel såvel for barnet men ofte også for familierne/netværket omkring barnet.

Jeg har bl.a. arbejdet på skoler som støtte til enkelte elever eller i hele klasser, derudover har jeg haft forløb med grupper af socialt udsatte unge, hvor de er kommet styrket ud og hjulpet dem over i nye fællesskaber, så udviklingen fortsætter med at blomstre, og nye mønstre bliver skabt.
I en årrække har jeg haft projekter i Afrika med frivilligt arbejde, faciliteret undervisning og selv undervist lokalt i Afrika omkring bl.a. vestlig pædagogik, autismespektre forstyrrelse og diagnoser set ud fra et specialpædagogisk perspektiv.

Jeg har i flere år været tilknyttet psykiatrien og arbejdet med borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelser.
De senere år har jeg superviseret personaleteams, omkring udfordringer de møder i deres arbejde.